Telefon: 36 41 09 43

​E-mail: rodovre@bonniedyrecenter.dk

Her finder du os

Rødovre centrum 169, Rødovre

Bonnie Dyrecenter Rødovre ApS
Rødovre centrum 169
2610 Rødovre
Tlf.: 36 41 09 43
CVR: 21867977
rodovre@bonniedyrecenter.dk

​Hamster

Mesocricetus Auratus

Størrelse: 85-120 g

Bur: min. 60x40x30

Placering af bur: Tørt, ikke for lyst og ikke i træk

Indretning af bur: Grene og klatrestativer, diverse legeindretninger samt hø til hulebygning og en sovekasse

Foder: Hamsterblanding samt grøntsager og insekter.

Vand: Fri adgang til vand i automat

Kønsfordeling i buret: Dværghamsteren bor gerne sammen med kuldsøskende gennem hele livet. 

Det Almindelige Hamster bor helst alene. Gennemsnitsalder: 2-3 år

Alder ved kønsmodenhed: 6-8 uger

Alder ved avl: 2 mdr

Drægtighedsperiode: 14-18 dage

Kuldstørrelse: 5-10 unger

Antal kuld pr. år: 3-4

Alder ved fravænning: 4 uger

Parring efter fødsel: 4-6 dage

Hamsteren er en pudsig lille fyr. I kropsform minder den meget om marsvinet, men ikke i størrelse. Hamsteren bliver nemlig ikke nær så stor som dens slægtning. Dens plysbjørnlignende udseende har givet den kælenavnet babybjørn, og den er bestemt også en charmerende lille fyr. Pelsen er broget i brune, gyldne og sorte nuancer, og øjnene sorte og plirrende. Desuden findes der renavlede farvevarianter af hamsteren.

Også adfærdsmæssigt adskiller de to arter sig markant. Mens marsvinet ikke er i stand til at bruge forpoterne til at gribe med, er hamsteren bedre rustet. Den bruger gerne forpoterne til at holde om føden, mens den spiser, ganske som når et egern holder om en grankogle. Gribepoterne gør den også i stand til at springe op og klatre i buret eller i dekorationsgenstande (grene, trærødder, planter eller klatrestativer). Derfor kræver den god plads at røre sig på.

Oprindeligt stammer hamsteren fra Syrien, men alle de dyr, der er i handelen i dag, er opdrættet i fangenskab. I naturen er den et natdyr, og også i fangenskab vil den sove en del af dagen. Derfor bør der være perioder, hvor den har ro, noget der især er vigtigt at tænke på for småbørnsfamilierne.

Vi anbefaler ikke hamster til små børn.

Daglig pleje

Fodringen er ikke noget stort problem. Udover hamsterblandingen, som dyrehandleren har på hylden, spiser den gerne hvedekerner eller solsikkefrø. Et indslag af friske grøntsager og frugt, suppleret med lidt råt kød, er også vigtigt. Desuden æder den gerne foskellige insekter. Derudover har dyrehandleren et stort udvalg i gnaveting og godbidder.

Husk også salt og gnaversten.

Sørg for, at alle gamle madrester bliver fjernet, og at mad- og vandskåle bliver rengjort. Lad hamsteren beholde de fødeemner, der ikke er fordærvelige, i dens maddepot. Det er dens natur at hamstre, og det skal den bestemt have lov til. Hamsteren er et renligt dyr, der samler sit maddepot i et hjørne af buret, og har toilet i et andet. 2 til 3 gange om ugen bør du fjerne dyrets efterladenskaber, og skifte bundlaget i toilethjørnet. Med lidt længere intervaller ( 1 gang om ugen) udskiftes hele bundlaget.

​​

Formering

Hamsteren er fra naturens hånd en enegænger. Det kan derfor være vanskeligt at holde flere eksemplarer sammen. De vil slås, og i værste fald dræbe hinanden. Finder du et par, der går godt sammen, er det ikke svært at få dem til at yngle. Det er dog vigtigt at have mulighed for at skille parret ad igen efter parringen. Hunnen er drægtig i 16 døgn, og føder så 5 - 10 unger. De nyfødte hamstere er nøgne og blinde og helt afhængige af moderens pleje

Bur

Indretningen af hamsterens bur adskiller sig ikke væsentligt fra marsvinets krav. Vær dog opmærksom på, at hamsteren får mulighed for at klatre. Brug nogle friske naturgrene. De giver samtidigt dyret mulighed for at slide dens tænder. Den lille gnaver bør selv have lov til at indrette sig en lun bolig. Udgangspunktet kan være en færdigkøbt slumrehule, som er fremstillet af plantefibre. Sørg for, at den har rigeligt med byggematerialer i form af hø eller hamstervat. (kan købes hos Bonnie Dyrecenter) Hamsteren forer selv hulen, og sover inde i midten. Buret bør også indeholde en drikkeautomat og en foderskål. Som et meget aktivt dyr har hamsteren brug for udfoldelsesmuligheder. Små tunneller, broer, vipper og andre aktivitetsting bruges flittigt.

En løbegård er altid en god ide til dine dyr.

​Skal vi ringe dig op?

formularen nedenfor, og vi vender hurtigst muligt.

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Firmaoplysninger

Bonnie Dyrecenter Rødovre ApS

​​CVR: 21867977

Her finder du os

Rødovre centrum 169 

2610 Rødovre

Kontaktoplysninger

Telefon: 36 41 09 43

​E-mail: rodovre@bonniedyrecenter.​dk